Linjerne gennem ørken

Vores sidste måltid i Cuscu var marsvin med tilbehør. Det var ikke en af de billigste måltider vi har fået, dog var oplevelsen noget anderledes og bedre. Først blev dyret "serveret" til en lille foto-session. Herefter forsvandt dyret for en stund, hvorefter vi fik lov at sætte tænderne i det. Nu tænker du måske; hvordan smager sådan et lille bæst? - Ja, svaret er lige så simpelt som spørgsmålet; det smager utroligt nok af marsvin! - Ikke kylling, ikke lama, ikke alpaka - men marsvin.

Fra Cusco til Nasca tog vi luksus bus, hvilket vi blev meget glade for. For det betød, at du have en lille skærm foran dig ligesom i fly, så du selv kunne vælge hvilke film du ville se. Der var også strøm og internet i bussen, så man kunne bruge sin computer hele vejen. Desværre var vejplanlæggeren ikke helt ædru da vejen blev bygget, så der var ustyrligt mange sving.

Vi ankom til Nasca, en lille flække ude i ørken, her er der meget varmt og de siger, at det regner 3 dage om året. Vi er nu ude af regn bæltet og nede i varmen igen. I denne ørken levede Nasca folket mellem 200 BC og 600 AD. Folket har gemmen hele deres levetid anlagt linjer, figurer og dyr i ørkenen så store, at de kun kan ses fra luften. Dette er noget af et mysterium eftersom ingen ved hvorfor man lavede hundredvis af kilometer af linjer gennem ørkenen.

Vi tog en guidet tur ud til 3 udsigts poster for at se nogle af linjerne og figurerne. Guiden var ikke mange potter pis værd, og skulle du være tvivl, så er en potte pis ikke meget vær. Her er nogle af de ting vi så der fra.

Vi valgte ikke at flyve over linjerne, da de fleste folk vi snakkede med, havde være skuffet over turen. Desværre er flere linjerne blevet utydelige, eftersom det er 50 år siden de sidst blev renset, så nogle ting var tydeligere end andre.
Igennem ørken havde de lavet en snor lige vej, af format, man normalt ikke ser i Danmark.

Om aften tog vi ud til et lille hjemme bygget planetarium, hvor en der arbejder med linjerne fortalte og viste billeder. Dette var rigtigt spændende at høre, og gav et godt indblik i hvad linjerne var, og hvor stort et omfang de er lavet i. Vi så bag efter Maria Reiches værelse, hvor hun havde boede de sidste 25 år af sit liv. Maria Reiches var en tysk forsker, som brugte hele sit liv på at studere linjerne.

Vi tog en nat i Nasca for næste dag at mod oasen Huacachina, som ligger lidt uden for Ica i kanten af en stor sandkasse.