Vi fik ikke rigtig lavet andet den dag end en lille bytur på en høj hellig søndag. De serverede desværre ikke altervin i baren på vores hostel, men vi klarede den lige. Der var live musik på vores hostel og herefter fælles afgang til en natklub. Vi (Rasmus) havde været så smart, at smigre sig ind hos to lokale damer der havde medbragt bil, så taxa var ikke nødvendigt.
Vi havde fået fortalt at klubben lå 4 km væk......! 40 min efter ankom vi og skulle lige ordne parkering. Hernede fungerer p-ordningen efter et noget andet princip. Du betaler, ellers den lokale bølle smadrer din bil og stjæler dine ting. Der er lokale bøller til at "udskrive p-bøder" på de fleste gadehjørner. Det er dog værd at bemærke, at prisen hernede kun er 20 pesos (ca. 22 kr.) for en nat! Vi fortalte de lokale om prisforskellen (i forhold til Danmark) og de blev pludselig glade for deres system.
Natklubben var delt i to, med forskellig musik/DJ i hvert område. Der var let påklædte dansere på podier og fuldt hus, selvom det var søndag aften/nat. Da vi tog hjem klokken 6, var der stadig gang i festen.
Vi var på Burger King dagen efter, tømmermænds pleje. Jacob skulle bestille en is og ville meget gerne høre om de forskellige smags varianter. Efter lidt gebrokken spansk fik den stakkels medarbejder tilkaldt "en engelsk kyndig", og hurtigt sluttede resten af personalet sig til. Ingen kunne ét ord på engelsk. Til gengæld stod der nu 6 argentinere og stirede på to forvirrede turister. Ved tegn og fagter fandt vi ud af at mulighederne var som følger: vanilje, karamel og en miks.
Vi tog på tur til La Boca, en bydel i Buenos Aires. Kan du gætte hvem denne herrer er??
Nå, det tænkte vi nok... Kan du gætte hvem denne fodboldklub er?
Boca Juniors de har bland andet lagt græs til: Carlos Tevez, Juan Roman Riquelme og selvfølgelig Diego Maradona. Da vi besøgte deres stadion udbrød Jacob: ,,Hvis vi skal se fodbold, kan det god være her!" Efter at have set lidt billeder fra en normal kampdag ser en Brøndby-FCK kamp ud til at være det rene vand. Her er romerlys, efter vores oplysninger, en del af billetten.
Et stenkast fra stadionet ligger huse malet i særprægede farve, facader med flot grafitti (Christiania go home) og restauranter med danse-mus underholdning. Tango, dansen fra bordellet, som de lokale kalder det. Vi tog hele pakken undtaget deltagelse i selve tango-dansen.
Hey endnu en tur i byen
Hva fanden skal det føre til.
Små mange smukke mennesker
I indre Buenos Aires.
Med små tømmermænd, tog vi på tur med en flok fra vores hostel, der ligeledes havde svunget bas-armen til solopgang. Vi så lidt af byen, bl.a. en fisketrappe til et storcenter, dyrevelfærd har også stor prioritet i Argentina. Vi så også den "nyeste" mode indenfor lejligheder, til folk der er flyttet i et-værelses med låg. Den sidste solgte mausoleum gik for US$250.000 og blev solgt for 15 år siden. Ventelisten er derfor meget lang. Stedet hedder Cementerio de la Recoleta. Der ligger et utal af kendte argentinere begravet her.
Rigtig god weekend.
SvarSlet