Humahuaca

Vi ankom til byen Tilcara i Humahuaca dalen, hvor vi skulle have en overnatning for næste dag at se bjerget i 7 farver (Purmamarca, mountain of the seven colors). Desuden huser Tilcara en ruinby fra Quilmes indianerne. Tilcara er en lille bjerg flække, hvor der ikke er noget, som ligner et super market, kun små lokale bikse og alle veje er af grus. Om aftenen blev der spillet musik på det lille hostel vi boede på. Hostel-fatter og et par gæster leverede musikken.

Næste morgen tog vi bussen til Purmamarca for at se bjerget i de 7 farver.

Vi oplevede desuden også dette meget mærkelige fænomen da vi ventede på bussen tilbage mod Tilcara. En regnbue-ring omkring solen:

Tilbage i Tilcara så vi ruin byen, som var en del af et museum. Nogle af husene var derfor rekonstrueret så man kunne få føgelsen af hvordan det havde været da husene stadig stod med tag.

Samme aften tog vi bussen mod La Quciael hvor vi havde den sidste overnatning i Argentina.

Næste morgen krydsede vi grænsen til Bolivia. Der er to over gange i denne by; en hvor folk i rødt tøj kørte med trillebører over og en for turister. Hvad folkene med trillebører endelig lavede har stadig ikke fundet ud af.

Da vi kom over grænsen kunne man tydelig se forskel, for det første var der kylling restauranter overalt og ikke oksekøds forhandlere. Desuden gik alle damerne med bowler hat og bar ting på ryggen i farvestrålende klæder. Vi fandt en bus til Uyuni, som vi fik at vide skulle være fremme kl 2200, men vi blev klogere.

Bussen var gammel volvo og komforten desværre glemt i Sverige. Bussen havde fået påmonteret nogle ekstra store fjedre, så der var en meter fra jord til bunden af første trin. Det synes vi var lidt mærkeligt. Da vi havde kørt en times tid drejede bussen af hovedvejen. Herefter stod den på 250 km grusvej i bjergene. Vi ankom ca. klokken 0300 til Uyuni.

Den efterfølgende dag flyttede vi ind på et andet hostel, hvor alt kostede ekstra; strøm, toilet papir og vand. Vi fik desuden booket en 3 dages tur til: saltørkenen (Salar del Uyuni), gejser, varmekilder og lagooner.

Efter oplevelsen med at opdrive et hostel midt om natten, besluttede vi os for at bestille et på forhånd i Portosi, som er vores næste stop. Vi tog på internet cafe og aldrig har oplevet noget så langsom. Det tog os en time at finde og bestille et hostel. Der hang skilte med at man ikke måtte bruge youtube og andre film tjenster da det tog for meget.

Lige da vi var færdig, begyndte det at lyne og tordne så alt strømmen gik i hele byen. Det var dog noget mærkeligt torden da vi kun kunne se lynene men ikke høre bragende. Næste morgen skinnede solen og vi tog på tur med salt ørkenen.