Lake Titikaka

Vores første stop i Peru, er byen Puno, der ligger ved søen Titicaca. Vi havde fundet en bus fra La Paz og direkte til Puno. Skiftet ved grænsen gik fint, bortset fra at buspersonalet pludselig mente, at vi manglede at betale for én billet. Vi fik dog forklaret ham, at vi havde betalt, han kunne åbne sin små øjne og se billetten i vores hånd. Han mente ikke det var i orden og lovede at komme tilbage. Tak til en lille bitte nonne-lignende kvinde for hjælp med oversættelse fra engelsk til spansk! Vi hørte heldigvis ikke mere fra ham.

Da vi kom til Puno så vi lidt at byen, hævede penge, bestilte en tur, spiste kylling og så på malerier. Malerierne kostede dog lidt mere end vi havde penge til.

Om morgen tog vi på tur på Lake Titicaca.
Vi startede med at sejle ud til nogle flydende øer. De er primært lavet af siv, der høstes lige i baghaven.

Øerne er forankret, ellers havner de i Bolivia, hvilket beboerne ikke havde den store lyst til. Desuden skal der lægges nyt gulv engang i mellem, afhængig af sæsonen, ellers forsvinder øerne. Vi prøvede en af deres både.

Efter besøget på de flydende øer sejlede vi mod en mere fast en af slagsen; Isla Amantani. Her skulle vi overnatte hos en lokal familie samt spise hos dem. Åbenbart mente de lokale ikke, at vi var særlig attraktive, selvom vi havde allieret os med to Schweiziske piger, da ingen ville have os på besøg. Vi stod længe og ventede. Efter noget tid kom der dog en familie og tog os under deres vinger.

Vi fik dejlig middagsmad og Rasmus investeret i en hjemmestrikket Alpaca hue. Herefter tog vi til Fiesta i nabo byen.

På vejen hjem besøgte vi øen højeste punkt hvor der ligger et tempel (mur omkring et hul i jorden).

Herefter stod den på aftensmad inden vi endnu engang skulle til fest, denne gang i lokale klæder.

Dagen efter sejlede vi mod Taquile endnu en lille ø med et par tusinde indbyggere. Vi gik om til et marked, spiste fisk fra søen til overpris og vente efter snuden mod Puno. Selvom der ikke var specielt langt, tog sejlturen tre timer, fordi båden var så laaangsom.

Da vi ramte Puno, besluttede vi også for at finde malerbutikken, for at se om prisen kunne presses lidt længere ned. Butikken var dog sporløst forsvundet. Efter lidt pizza fandt vi dog butikken. Da vi havde ledt i første omgang, var den lukket, og så derfor ikke ud af mere end en gammel rusten stål dør. Vi forhandlede og kom så sent afsted fra butikken, at vi kun lige nåede bussen. Tak til Hostel-fatter der både fik fat i en taxa og ringede til busselskabet!

Vi er nu nået Ariqippa.