Vin og Fernet

Vi tog bussen fra Taffi del Valle til Cafayate, med et lille stop på vejen. Vi stoppede ved Quilmes ruinerne, et gammel fæstningsværk, som ligger ved foden af Andesbjergene. Med masser af sand og kaktuser. Alt der var bygget i sten stod endnu, så man fik et godt billede af hvordan det var indrettet. Der var en udsigtspost på to udløbere, med fantastisk udsigt over hele dalen og så selve fæstningen mellem disse. Fra de to poster kunne man virkelig se hvor meget arbejde Quilmes indianerne havde lagt i at bygge et forsvarsværk, mod bl.a. Inkaerne.

Vi tog fra ruinerne og resten af vejen til Cafayate, hvor vi blev indlogeret på et hyggelig lille hostel. Vi havde hørt, at der lå et vandfald ikke så lang fra byen, som flere lavede ture til. Vi kom dog frem til, at tage der ud på egen hånd. Vi fik tommelt et lift ud til vandfaldet, så vi slap for de 7 km på gå ben. Vi havde forventet at der ville være en sti eller lign. til vandfaldet.

Det var der også, men den krydsede i tide og utide en "lille" å. Det betød, at å'en skulle krydses mange gang, så vi fik hurtigt våde sko. Til alt held var der flere guidet ture, som gik til vandfaldet, så når vi kom lidt i tvivl om vejen, kunne vi altid forfølge en af disse ture. Efter et par timers gang, klatring og å-krydsning kom vi ud til vandfaldet.

Det er virkelig fantastisk at have set Iguazu. En oplevelse vi kun kan anbefale. Desværre "ødelægger" det nok tæt ved resten af de vandfald der findes i verden. Så vi var ikke synderlig imponeret, men turen indtil vandfaldet havde været en god oplevelse.

På vejen tilbage gik vi først i hælende på en guidet tur, men de gik ikke så stærkt, så vi kom hurtigt foran. På vejen tilbage støtte vi på en flok bjerg geder. De mente bestemt, at de skulle fylde hele vejen, så her måtte vi endnu engang bruge ninja for at komme forbi. Da vi kom ud til parkeringspladsen stod den guid vi havde fulgt efter. Han grinede af os, for der var nemlig en hurtigere vej tilbage end den vi havde taget.

Efter at have hvilet føderne lidt stod den på kultur tur. Vi har endnu ikke haft så gode oplevelser med de museer vi har set, eftersom alt er på et udenlandsk sprog vi ikke rigtig forstår. Derfor var det vin og gedeost, som stod på programmet, for der behøves vi ikke kunne to ord på spansk.

Vi startede med et besøg på vingården Vasija Secreta, hvor vi kunne smage på de lokale sager. Derefter stod den på gedeost på en anden gård som også gav smagsprøver, dog i bytte for guld denne gang, Øv! Men det var lækkert. Så vi var glade da vi komme trætte hjem den aften.

Dagen efter var vi på guidet køretur ud til noget forskellige klippe formation på vejen mod Salta. Der var meget flot eftersom at bjergene flere steder var farvet gule og grønne. På vejen var der en dame der solgte brød og havde nogle meget fotogene lamaer.

Lamaerne var utrolig flotte, dejlige og havde en pels der minder lidt om et får. Vi undrer os stadig over hvordan de kunne overleve den stride varme. Men de burde kunne holde varmen i Danmark. Så lamaen er kommet på listen af dyr vi ønsker os.

Vi tog til Salta så vi kunne nyde weekenden i en by i nogenlunde størrelse (ca. lige så stor som Århus). Vi har fundet ud af at folk her oppe nord på også først går i byen kl 02. Så vi er kommet ind i en rytme hvor vi spiser aftensmad omkring midnat. Fernet og Cola, hvilket er alle lokales ynglings drink, skulle naturligvis prøves. Her nede er der mange flasker Fernet. Enkelte flasker er nede i 13kr., så her har vi jo næsten råd til at gå i byen. Der er masser af klubber i Salta som ligger side om side på hovedgaden.

Vi sov længe næste dag og tog ud for at se en bakketop. Den er så kendt, at de har bygget en kabelbane der op. Vi mente dog det var sjover at gå. Det regnede og tordnede det meste af dagen, så der manglede lidt sol, ellers var der god udsigt over byen.

Samme aften tog vi byen igen. Denne gang blev vi snydt. Der var en klub med kø helt ud på gaden, så vi tænkte dette måtte være et populært sted. Men vi fik os en overraskelse, da vi kom ind. Alle med undtagelse af nogle få var gamle som Metusalem. Så vi havde spildt de 25 kr., vi gav i indgangen. Vi fandt heldigvis et sted med unge mennesker og mere europæisk musik. Når de spille det lokale musik, er der en dans alle danser, og selv vi har fået noget undervisning i det, går det lige elefant nok. Så når vi prøver at forklare dem, at i Danmark danser folk som de vil, kigger de undrende på os.

Med lidt søvn er vi nu på vej til Tilcara vores sidste stop i Argentina. Vi fandt ud af at der ikke gik nogen bus kl 13 som vi troede så vi har vundet 4 spændende timer på bus stationen. Juhu!

Måske er der internet i bjergene. Måske er der internet i Bolivia. Vi ved det ikke, men har ikke de store forventninger.